Hver søndag blev Linda og de andre børn fra stålværksarbejder-kvarteret, samlet op af en søndagsskolelærer fra en kirke i Frederiksværk og kørt tilbage et par timer senere. Det gav hendes liv retning, og efter endt uddannelse som sygeplejerske, rejste Linda til Israel, først som frivillig, og senere i en fuldtidstjeneste, for at virkeliggøre et kald fra bibelen: "Trøst, ja trøst mit folk... tal Jerusalem kærligt til." Hun fortæller også om 3 livskriser, som kunne have endt som troskriser, men som i stedet bekræftede Guds trofasthed. Linda Møller, 64 år, sygeplejerske. Produceret af Kirsten og Bjørn Hansen for Københavns Frikirke.