Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himmelens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne søn vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, en hellig almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.

1. Vi begrunder vort navn ’apostolsk’ ud fra den klassiske betydning: a) funderet på apostlenes lære, b) et ønske om at være i overensstemmelse med den urkristne menighed, som den fremstår i NT, c) anerkendelse af kirkens missionale natur og væsen – som sendt.
2. Vi tilslutter os de trinitariske trosartikler om Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Vi mener, at forståelsen af Helligånden og menigheden har fået fornyet og væsentlig substans med både den pentekostale og karismatiske fornyelse. Vi mener, at aktiv brug af nådegaver og tjenester i menighedslivet er centrale udtryk for apostolsk menighedsliv.
3. Vi tror, at formålet med at være kirke er udtrykt i ordene om at ’elske Gud og elske sin næste’. Kirkens formål er således både Guds-vendt og verdens-vendt.
4. Vi tror på, at de fire karakteristika, som beskriver kirkens natur (nicænum, én, hellig, almindelig og apostolsk) også er opgaver, kirken som Guds redskab har i verden – at formidle enhed og forsoning, at være til rådighed for Gud i tjeneste og tilbedelse, at inkludere mennesker af alle racer, sprog og samfundslag og at formidle budskabet om Guds kærlighed og frelse i Jesus Kristus i konkret mission.
5. Vi tror, at hele Bibelen er inspireret af Gud. Den åbenbarer hans væsen og relation til mennesker. Vi har et klassisk bibelsyn og mener, at skriften, som øverste autoritet er rettesnor for undervisning og vejledning i kirke og hverdag. (Lausannepagten).
6. Vi mener, at dåb forudsætter bekendelse om omvendelse og tro på Jesus Kristus som Herre.
7. Vi tror, at Gud har sat mangfoldige tjenester i kirken til at opbygge de hellige, således at alle kan tjene med sine nådegaver og kald (1. Kor. 12,28, Efs. 4,11-16, Rom 12).
8. Vi tror, at en menighed bør ledes af en flertallighed af tjenester så bredt repræsenteret som muligt, og at den bør være under apostolsk tilsyn fra tjeneste(r) udefra. Basiskvalifikationer for ledelse og tjeneste er beskrevet i skriftens ord om ’ældste og menighedstjenere’ (Tim. og Tit.)
9. Det tilstræbes at en akkrediteret præst for en lokal menighed rummer en eller flere tjenestegaver.

Kirke handler om Jesus: (Efeserbrevet 4:15-16)

Jesus er kirkens herre og målet er, at vi skal vokse op til at ligne ham på enhver måde. Jesus er centrum i Guds frelsesplan. Han er begyndelsen, afslutningen og alt det midt i mellem. Kirken er Jesu hænder og fødder og må være et konkret udtryk for hans nåde og kærlighed. Kirken i sig selv forvandler ikke mennesker, men det gør mødet med Jesus.

Missionsbefalingen: (Mattæusevangeliet 28:18-20)

Jesus befalede os at gå ud. Vi har fået en opgave, og kirken er ikke bare til for de kristne, men for dem, som endnu ikke kender Jesus. Paulus illustrerer kirken som et legeme, hvor alle har en funktion og en opgave.

En ny befaling: (Johannesevangeliet 13:34-35)

Jesus befalede os at have indbyrdes kærlighed. Kirken er et sted, hvor vi skal finde hvile og accept. Ny testamente illustrerer kirken som et tempel, som bygges af levende sten, som føjes sammen i kærlighed.

Kirke er relationer: (Mattæusevangeliet 22:37-39)

Her skal vi vokse i vores relation med den treenige Gud.

Her skal vi finde meningsfulde relationer med andre.

Her skal vi finde vores egen værdi og opdage, hvem Gud har skabt os til at være.

Det er en livslang vandring, som bibelen kalder discipelskab, og kirken er det fællesskab, som giver de bedste vækstbetingelser for alle 3 relationer.

Kirken er sendt: (Apostlenes Gerninger 1:8)

Til Jerusalem, som er vores by: Kirken er lokal og må elske sin by og tage et medansvar.

Til Judæa, vores land: Kirken er overlokal og må være en ressourcekirke, som er parat til at plante og sende.

Til Samaria: Kirken er tværkulturel og må bygge bro til andre kulturer og sprog.

Til verdens ende: Kirken er international og må have syn for andre lande over hele verden, hvor Gud leder.

Kirken har tjenester: (Efeserbrevet 4:11-13)

Kirken må fremelske og anerkende alle 5 forskellige tjenester, og vi ser dem som vitale for at kunne udvikle sundhed i kirkens liv og udtryk:

• Apostolisk: Være i bevægelse og bryde nyt land og nye grænser.
• Profetisk: Forstå hvad Gud gør i vores tid.
• Evangelistisk: Være opsøgende og tro på evangeliets kraft til at frelse.
• Pastoralt: Have stort hjerte for den enkelte.
• Teologisk: Have kærlighed til Guds ord og være parat til at stå op for sandheden.